Om bloggeren

Gadeliv i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Foto: Benita Marcussen.Født – som en af de få – i året 1983 i Silkeborg som pigen ud af et journalistisk tvillingepar. Min tvillingebror Jon er pt. i gang med sit sidste semester på Journalisthøjskolen.

Når jeg ikke er på udveksling i Canada, bor jeg på Nørrebro sammen med min kæreste Peter. Eller besøger mine forældre i Silkeborg.

Jeg elsker at rejse ud, hvilket siderne i mit pas efterhånden vidner om. I det sidste halvandet års tid er turene gået til Bangladesh, Rusland, USA, England, Tyskland, Portugal, Sverige og Kina.

Det er dog ikke kun udlandet, der byder på eventyr. Jeg har nemlig netop været i 18 måneders fantastisk praktik på det mægtigste af alle medier: papir. Og dét på Berlingske Tidende.

Mine interesserer er egentlig som spredehagl. I livets store emneafdeling er det kultur, samfund og politik – nationalt og internationalt. Og så er jeg sjældent uden en god bog på natbordet eller i tasken. Alt fra Joseph Conrad til Martin Hall. Fra Brönte til Kristian Ditlev Jensen.

Min passion tæller også obskure punkplader – på vinyl, mind you. Fra halvfjerdsernes arbejderoprør i engelsk punk til firsernes depression i vred LA hardcore. Fra Buzzcocks til Fear.

Født – som en af de få – i året 1983 i Silkeborg som pigen ud af et tveægget, journalistisk tvillingepar. Min tvillingebror Jon er pt. i praktik på Ekstra Bladet.

Jeg blev engang væk. Ikke sådan HELT væk, men næsten. Som 6-årig på en ferie i Italien. Fordi tonerne af et kæmpe familiebryllup sang mig ind på det blanke dansegulv. Fordi denne la piccola bambina altid har gået sine egne veje. Fordi eventyret lå på den anden side af en storblomstrende busk.

I 9. klasse ringede jeg til Piet van Deurs på DR. Piet er en rar mand, der gav mig næsten 3 timers telefoninterview. Med klistret øre, der steg gradvist i temperatur, indlemmede jeg hvert ord i min hjernefold, der flød fra hans mund. Da han afsluttede med denne replik: ”Hov, du stiller så gode spørgsmål, skal du ikke være journalist?”, tænkte jeg, jo hvorfor ikke? En hybrid imellem min barndoms drømmejobs: detektiv og forfatter. I dag er min ambition at blive Danmarks dygtigste kulturjournalist – næst efter Piet, naturligvis.

En ferie i den eksploderende metropol London ændrede min kurs. Efter gymnasiet var der ingen vej tilbage: swingin’ London var min at erobre! Den lærerige omvej bragte mig igennem SoHos regnbuefarvede homoklubber, den groende undergrundsscene i Camden, luksus i Knightsbridge og multikulturel hverdag i South Wimbledon.

Tilbage i Danmark ville jeg stadig forsøge mig med journalistik, men min indre bognørd fik førstevalgsret. Efter to semestre på engelsk BA på Århus Universitet erkendte jeg dog, at Danmarks Journalisthøjskole trak mest.

Mine interesserer er egentlig som spredehagl. I livets store emneafdeling er det kultur, samfund og politik – nationalt og internationalt. Popkultur og finkultur, intellekt og defekt. Skævhed og regelrethed. Sort og hvid. Lille og stor. Danmark og verden. Zoomet ind, ja så er jeg sjældent uden en god bog på natbordet eller i tasken. Alt fra Joseph Conrad til Martin Hall. Fra Brönte til Kristian Ditlev Jensen.

Min passion tæller også obskure punkplader – på vinyl, mind you. Fra halvfjerdsernes arbejderoprør i engelsk punk til firsernes depression i vred LA hardcore. Fra Buzzcocks til Fear. Derudover samler jeg på viden om venstrefløjens fraktioner, politik og oprør, pudser min kunstforståelse af på en større fotoindsamling af street art og ser en masse dokumentarfilm. Til oplysning og underholdning. Vidste du for eksempel, at nogle forskere mener, at vand har en hukommelse?

Skabskøbenhavner på grund af min kærlighed til Nørrebro og kæresten igennem 3 år, der er født, opvokset og på Nørrebronx.

Praktikant på det mægtigste af alle medier: papir. Og dét på Berlingske Tidende.